Søndag....og eksamensforberedelse...hele dagen! Arbejdsbordet er ryddet og klar til bøger, bærbar og blomstrende ideer. Der står motion på kalenderen. Så pyt. Laver te og fodrer de mindreårige af. De er optagede af adventsgaver og tv og kan klare sig selv. Familiens overhoved overvåger fortsat soveværelset. På vej ned til løbeskoene startes samtlige hårdehvidevarer....wauw et hoved fyldt med overblik.
Tilbage i hel stand...sådan da.
Arbejdsbordet er væk. Forvandlet til perleplader og læderværksted...Kuløren skifter - temperaturen stiger. Familien fylder. H-e-l-t v-i-l-d-t-m-e-g-e-t.
Så pyt. Har alligevel forlængst opgivet alle keeping up appearances forsøg på ensfarvede jule. Tilbage er perlepladerne med juletræer og nissemænd. Vi stryger, putter snor i og giver vinduerne nyt liv...Det er dejligt med søndag.